Tag det første skridt i dine dykkeroplevelser.
| CMAS 1 stjernet kursus: | 3.245,- |
| Prisen dækker følgende: | Medlemskab af klubben i en given periode Certifikat. Materialer til kurset (bog, tabel, logbog og kopier) Lån af udstyr til svømmehal og på de første 5 dyk. |
| Prisen dækker ikke: | Kørsel til ture, fællestransport af materiel og anvendelse af båd. Lægeattest |

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig eleven har, før der udstedes et 1-stjernet CMAS dykkercertifikat. De bindende krav er DSF’s implementering af CMAS-standard ” CMAS ONE-STAR DIVER STANDARD (BOARD OF DIRECTORS VISA N0:204)
Dykkeren skal kunne anvende alt relevant flaskedykkerudstyr sikkert og korrekt i et beskyttet åbentvandsområde på dybder ned til max. 20 meter, og er klar til at få yderligere erfaring i selskab med en anden dykker minimum CMAS * sportsdykker eller tilsvarende.
Forudsætninger for start på kursus:
1. Kursisten skal være fyldt 14 år ved kursets start.
2. Kursisten skal kunne svømme 200 m.
3. Kursisten skal have en af Dansk Sportsdykker Forbund godkendt helbredserklæring, der er mindre end 2 år gammel.
4. Kursisten skal underskrive en uddannelses aftale – for mindreårige skal der ligeledes være underskrift fra værge. (Ref. CMAS Standard 2.A.5 pkt. 5.1.4)
Efter kursus kan den certificerede CMAS * Dykker gennemføre: (Ref. CMAS Standard 2.A.5 pkt. 4.2)
• Dykninger på luft.
• Dykninger uden tvungen dekostop.
• Dykninger i dagslys.
• Dykninger med uhindret adgang til overfladen.
• Dykninger når der er det nødvendige overflademandskab til rådighed.
• Dykninger under forhold der er lig med eller bedre end de forhold uddannelsen er gennemført i.

Viden:
Dykkeren skal have en grundlæggende forståelse af:
• formål, funktion og væsentlige detaljer for det dykkerudstyr, som typisk anvendes af 1-stjernede sportsdykkere.
• sammenhængen mellem tryk og rumfang og effekten heraf på dykkeren og hans udstyr.
• brugen af en dekompressionstabel (uden tvungen dekompression) og betydningen af gentagne dyk. Herunder også forståelsen af brugen af en dykkercomputer.
• hvad kroppen har brug for at kunne opretholde livet, og de komplikationer det giver at opholde sig under vandet.
• Dansk Sportsdykker Forbunds sikkerhedsregler, metoder til selvredning og elementære redningsteknikker.
• miljøet under vand i Danmark og dykkerens påvirkning af miljøet.
Færdigheder:
Dykkeren skal kunne klargøre, anvende og lave simpel vedligeholdelse af det sportsdykkerudstyr, som typisk anvendes af 1-stjernede sportsdykkere.
Dykkeren skal kunne afbalancere og skal kunne undgå̊ at få vand i luftvejene under dykning.
Dykkeren skal under vand have kontrol over sine bevægelser i alle retninger, skal kunne svømme effektivt ved brug af svømmefødder, og skal kunne komme sikkert i og op af vandet.
Dykkeren skal kunne demonstrere selvredning og samt kunne bringe sin makker til overfladen.
Dykkeren skal kunne fungere som disciplineret medlem af en gruppe dykkere under ledelse af en mere erfaren dykker.
Forudsætninger for certificering:
Dykkerens viden og forståelse af ovenstående områder kan testes ved en skriftlig multiple choice prøve udarbejdet af Teknisk Udvalg under Dansk Sportsdykker Forbund.
Dykkerens færdigheder kan bedømmes løbende gennem kurset eller ved en egentlig prøveaflæggelse ved kursets slutning. Uanset om instruktøren vælger den løbende vurdering eller en afsluttende prøve skal eleven have demonstreret følgende færdigheder i
åbent vand: (Ref. CMAS Syllabus 3.A.5 pkt.2.2)
• Udspring efterfulgt af 50 meters overfladesvømning på brystet iført fuldt udstyr med ånding gennem snorkel.
• Klargøring, samling og påtagning af alt relevant dykkerudstyr før en dykning.
• Entre og forlade vandet under forskellige forhold: Fra mole, RIB-båd, gummibåd og stranden.
• Kontrolleret neddykning og uddykning under overholdelse af sikker
opstigningshastighed.
• Sikre positiv opdrift og frie luftveje ved ophold i overfladen, både ved oppustning af opdriftsmiddel med munden og ved anvendelse af luft fra trykflaske. Skal demonstreres både med og uden dykkermaske.
• Af- og påtagning af dykkermaske under vandet.
• Tab og genfinding af lungeautomatens mundstykke under vand.
• Selvredning ved skift til alternativ luftforsyning: makkers octopus og uddykning.
• Demonstration af relevant signalgivning under vand.
Dykkeren skal have erfaring fra mindst 4 dykninger i åbent vand på̊ dybder mellem 5 og
max. 20 meter.

Bindende krav til instruktører, der uddanner 1-stjernede CMAS
sportsdykkere:
Instruktøren skal som minimum have et gyldigt CMAS 1-stjernet instruktørcertifikat.
Uddannelsen skal foregå̊ i en klub under Dansk Sportsdykker Forbund, i et dykkercenter eller lignende med en skoleaftale med Dansk Sportsdykker Forbund eller i et registreret CMAS Dykkercenter.
Ved alle dyk, hvor der foregår instruktion eller kontrol af færdigheder, skal instruktøren være sammen med eleverne i vandet. I bassin kan instruktøren arbejde med op til 4 elever samtidigt under vandet. Ved første dyk i åbent vand skal eleven have en instruktør som makker. Ved efterfølgende instruktions- eller kontroldyk i åbent vand kan instruktøren højst følge to dykkere – et elev-makkerpar (visuel kontakt). Ved overfladesvømning kan eleverne følges fra båd.
For at et dyk kan tælle med som et erfaringsdyk skal dykkertiden være mindst 20 minutter.
Der må maksimalt gennemføres 3 dyk pr. dag under uddannelse.
Bliv certificeret dykker med vores CMAS 1
uddannelse i dag.
Tilmeld dig vores CMAS 1 Stjernet Sportsdykker uddannelse ved at kontakte klubbens formand.