Tag det tredje skridt i dine dykkeroplevelser.
| CMAS 3 stjernet kursus: | 1750,- |
| Prisen dækker følgende: | Certifikat. Materialer til kurset (pdf og kopier) |
| Prisen dækker ikke: | Kørsel til ture, fælles transport af materiel og anvendelse af båd. Medlemskab af klubben. Dykkerudstyr. Lægeattest. Det 3 stjernet kursus består af flere moduler: Dykkerleder, speedbådskort, udvidet førstehjælpskursus og et advance Nitroxkursus. Disse kurser er til gældende dagspris hos udbyder. |

Bindende krav til viden og færdigheder som instruktøren skal sikre sig eleven har, før der udstedes et 3-stjernet CMAS dykkercertifikat.
De bindende krav er DSF’s implementering af CMAS-standard ” CMAS
THREE-STAR DIVER STANDARD (BOARD OF DIRECTORS VISA N0:208)
Kursisten skal kunne anvende al relevant flaskedykkerudstyr sikkert og korrekt til dykning med dekompressionsstop på dybder til maksimalt 56 meter på luft.
Kursisten skal være i stand til på sikker måde at planlægge, gennemføre og lede dykninger med en gruppe uddannede dykkere.
Forudsætninger for start på kursus:
1. Kursisten skal være fyldt 18 år ved kursets start.
2. Kursisten skal have CMAS 2-stjernet dykkercertifikat eller praktisk dykkererfaring svarende til, hvad der kræves ved certificering til CMAS 2-stjernede dykker eller tilsvarende viden og færdigheder efter instruktørens vurdering.
3. Kursisten skal have en af Dansk Sportsdykker Forbund godkendt lægeattest, der er mindre end 5 år gammel (3 år for kursister over 40 år)
4. Førstehjælpskursus inkl. hjerte-lungeredning.
5. Kursisten skal underskrive en uddannelsesaftale.
Bliv certificeret dykker med vores CMAS 3
uddannelse i dag.
Tilmeld dig vores CMAS 1 Stjernet Sportsdykker uddannelse ved at kontakte klubbens formand.

